Elforsyning

Når der etableres varmepumper, elkedler og andre former for store forbrug er det ofte nødvendigt at etablere egen mellem- eller højspændingsforsyning på 10, 15, 20 eller 60 kV. Endvidere kan der være behov for lavspændingsforsyning på flere niveauer som fx 400 V og 690 V i samme virksomhed.

Vi har stor erfaring med design og dimensionering af egen-forsyningsanlæg, herunder udlægning af forsyningens størrelse i ampere og beskyttelse. Vi kan derfor rådgive om tilslutningens størrelse i ampere, den økonomisk mest optimale tilslutning samt forestå forhandling med netselskabet.

Vi kan designe og indrette tavlerum, transformatorrum eller transformatorkiosker, samt mellemspændings-koblingsanlæg.

Vi rådgiver elinstallatører, entreprenører, slutkunder og ejere af anlæg som skal tilsluttes B-høj, tilslutninger med reduceret netadgang eller A-kunder. Kontakt os gerne for en snak om jeres behov.